Sæt terrariet op trin for trin

Start med planen, ikke med indkøbet

Mange sætter et terrarie op ved at købe det, der ser pænt ud, og så finde ud af bagefter, hvordan det hænger sammen. Det går sjældent godt. Et terrarie er et lille klima, og klimaet skal passe til det dyr, der skal bo der. Derfor starter du med at vide, hvilket dyr det drejer sig om, og hvad det har brug for af varme, lys, fugt og plads.

Skriv tre ting ned, før du går i gang: artens navn, hvor stort terrariet skal være, og hvor i hjemmet det skal stå. Hvis du ikke har valgt art endnu, kan du læse om de nemmeste begynderdyr og om terrarietyper og størrelse. Når planen står på papir, bliver resten af arbejdet en række små, enkle opgaver.

Trin 1: Find den rigtige plads

Terrariet er tungt, når det er fyldt med bund, sten og grene, og det er besværligt at flytte bagefter. Vælg derfor pladsen først. Den skal være jævn, solid og tæt på en stikkontakt, men væk fra radiator, direkte sol og træk. Tænk også på, at du skal kunne komme til at fodre, rengøre og kigge ind uden at vælte noget.

Hvis du er i tvivl om, hvad der gør en god plads, så læs guiden til placering af terrarie. Den gennemgår sol, træk, vægt og ro, og den hjælper dig med at undgå de klassiske fejl, som at stille glasset i et vindue, hvor det kan blive for varmt. Mål efter, at du også har plads til kabler, termostat og en timer.

Trin 2: Rengør og tør glasset

Et nyt terrarie har ofte støv og rester fra produktionen. Tør det af med en fugtig klud, og lad det tørre helt. Brug ikke stærke rengøringsmidler, for rester kan skade dyret. Vand og en ren klud er som regel nok til et nyt terrarie. Hvis du har købt et brugt terrarie, skal du være grundigere, og du kan læse om det i guiden til rengøring af terrarie.

Tjek også låg, døre og lister. Slutter dørene tæt, og er der ventilation, så luften kan skifte? Sørg for, at låget kan låses, hvis dyret er et, der kan åbne eller presse sig ud. Det er langt nemmere at rette nu end bagefter.

Trin 3: Læg bund og bagvæg

Bunden skal passe til arten. Ørkendyr og tropedyr har meget forskellige behov, og det, der er rigtigt til den ene, kan være forkert til den anden. Læg bunden i et jævnt lag, og tænk på, at du skal kunne tage afføring og snavs op uden at rode det hele rundt. Læs guiden til bund til terrarie, hvis du vil sammenligne kokos, jord og papir.

Hvis terrariet har en bagvæg, skal den sidde fast, så dyret ikke kan komme ind bag den. Fylder du planter og jord i, så brug materialer, der er beregnet til terrarier. Undgå jord fra haven, for den kan indeholde mider, svampe og rester af sprøjtemidler.

Trin 4: Sæt varmen op

Varmen er det vigtigste i hele opsætningen. Dyret er vekselvarmt og bruger terrariet til at regulere sin egen temperatur, så der skal være en varm og en kold ende. Varmekilden placeres i den ene side, og dyret kan så vælge, hvor det vil ligge. Du kan læse om forskellene i guiden til varmekilder til terrarie.

Sæt altid varmekilden til en termostat. Uden den kan temperaturen løbe løbsk, og det er både farligt for dyret og en risiko for brand. En termostat fra Exo Terra kan ifølge Proshop sættes mellem 20 og 35 grader, og den er beregnet til varmemåtte, varmekabel og keramisk varmer. Føleren skal sidde, hvor den måler den temperatur, dyret faktisk mærker, og ikke klods op ad varmekilden.

Trin 5: Montér lys og UVB

Mange dagaktive krybdyr har brug for UVB-lys for at kunne optage kalk. Pæren skal sidde i den rigtige afstand fra stedet, hvor dyret ligger, og den skal skiftes med jævne mellemrum. Hvor ofte, står på pakken, og den kan variere fra mærke til mærke. Guiden til UVB-pære til krybdyr fortæller mere om valg og skift.

Lysets længde styres bedst med en timer, så dagen bliver lige lang hver dag. Det giver dyret en fast rytme, og du slipper for selv at huske at tænde og slukke. Læs mere i guiden til timer og strøm til terrarie, før du samler ledninger og stikdåser.

Trin 6: Indret med skjul, grene og vand

Når teknikken sidder, kommer indretningen. Dyret skal have mindst ét skjul, helst et i den varme og et i den kolde ende, så det aldrig skal vælge mellem at være tryg og at være varm. Grene, sten og rødder giver variation og motion. Sørg for, at alt står stabilt, så det ikke kan vælte ned over dyret.

En vandskål hører til i næsten alle terrarier, men størrelse og placering afhænger af arten. Står den under varmekilden, fordamper der mere vand, og fugten stiger. Læs om skjul og huler til terrarie, når du skal vælge og placere dem.

Trin 7: Kør terrariet i en prøvekørsel

Tænd det hele, og lad det køre i mindst nogle dage. Aflæs temperaturen i den varme og den kolde ende morgen, middag og aften, og skriv tallene ned. Sæt gerne to målere ind, en i hver ende, så du ser forskellen. Hvis varmen svinger, eller den kolde ende er for kold eller for varm, så justér, før dyret kommer.

Mål også luftfugtigheden, hvis arten kræver en bestemt fugt. Er den for lav eller for høj, kan du ændre på bund, ventilation og vandskålens placering. En måler, der husker højeste og laveste værdi, er praktisk til prøvekørslen, fordi du kan se, hvad der skete, mens du sov. Du kan læse mere i guiden til termometer og hygrometer.

Strøm og kabler hører til planen

Et terrarie har ofte både varmekilde, lys, termostat og timer, og de kræver alle strøm. Saml dem på en enkelt, ordentlig stikdåse, og lad kablerne løbe, så de ikke ligger i vand eller kan blive trukket ned af dyret. Lad kablerne hænge i en løkke ned fra stikkontakten, så vand ikke løber ned ad ledningen og ind i kontakten. Sæt ikke stikdåsen på gulvet, hvis der kan komme vand på det.

Brug udstyr, der er lavet til formålet, og læs de grænser, der står på pakken. En termostat har en maksimal effekt, og en lampe har en maksimal pærestyrke. Eksempelvis står der hos Proshop, at lampeskærmen Reptile Dome tåler pærer op til 75 watt. Overskrider du grænsen, risikerer du, at skærmen eller fatningen bliver for varm. Er du i tvivl, så vælg en svagere pære eller en større skærm.

Trin 8: Tjek alt en sidste gang

Gå terrariet igennem med et kritisk blik, som om du var dyret. Kan det komme op på noget og falde ned? Er der skarpe kanter? Er der steder, hvor det kan sidde fast? Kan det komme i kontakt med en varm pære eller et kabel? Kan det slippe ud? Ret alt, du finder, før dyret flytter ind.

Hav en plan for de første dage. Hent dyret på en rolig dag, og lad det være i fred, når det er kommet ind. Du kan læse om hjemkomsten i guiden til de første dage med et nyt krybdyr. Til sidst kan det betale sig at læse listen over fejl i det første terrarie, så du ikke begår dem alle.

Hvad du gør den første uge efter indflytning

Selv med den bedste forberedelse skal du holde øje med terrariet de første dage, efter dyret er flyttet ind. Aflæs temperaturen morgen og aften, og se, hvor dyret ligger. Ligger det hele tiden i den varme ende uden at bevæge sig, kan den være for kold. Gemmer det sig konstant i den kolde ende, kan den varme være for varm. Dyrets adfærd fortæller, om du har ramt rigtigt.

Skriv ned, hvad du ændrer, og ændr kun én ting ad gangen. Så kan du se, hvad der virker. Lad være med at flytte rundt på indretningen hver dag, for det stresser dyret. En rolig opstart giver et dyr, der spiser og viser sig, og det er det bedste tegn på, at opsætningen er på plads.