Måling i terrariet
Du kan ikke mærke, om et terrarie har den rette varme og fugt. Du skal måle det. Her er forskellen på de analoge og de digitale målere, og hvor de skal sidde.
1 måler, der viser både temperatur og fugt.
Krybdyr er koldblodede. Deres temperatur og deres fordøjelse afhænger af, hvor varmt der er omkring dem. Er der for koldt, kan de ikke fordøje foderet. Er der for varmt, kan de få hedeslag. Luftfugtigheden har ligeså stor betydning. Er luften for tør, har dyr fra regnskoven svært ved at skifte hud. Er den for fugtig, kan ørkendyr få svamp og luftvejsproblemer.
Du kan ikke mærke forskellen med hånden. En hånd, der føles varm, kan stå i 26 grader, hvor dyret skal have 32. Derfor skal du have en måler i terrariet, og du skal læse af den hver dag.
De runde målere, der sidder på glasset, er billige og kræver ikke batterier. De bruger en metalfjeder, der drejer en viser, når temperaturen ændrer sig. Ulempen er, at de ofte er upræcise. De kan være flere grader forkerte, og de måler kun temperaturen lige dér, hvor de sidder, typisk på glasset ved siden af, og ikke på selve liggepladsen.
En digital måler har en føler på en ledning, som du kan lægge, hvor du vil. Displayet viser temperaturen med en decimal, og mange kan huske den højeste og laveste værdi siden sidst. Det er guld værd, for så ved du, hvad der skete i nat, mens du sov. Batterierne skal skiftes en gang imellem, og følerne tåler normalt godt fugt.
Et infrarødt termometer måler overfladetemperaturen, når du retter det mod en sten eller et stykke træ. Det er en god måde at finde ud af, hvor varm solpladsen er. Det erstatter ikke et fast termometer, men det hjælper dig, når du skal flytte lampen og finde den rigtige højde.
Luftfugtighed måles i procent. Et hygrometer kan være analogt med en viser eller digitalt. De digitale er normalt mere præcise, og mange er kombineret med termometer. Måleren længere oppe på siden viser begge dele på samme display.
Hvilken fugtighed du skal sigte efter, afhænger af dyret:
Mere om at hæve eller sænke fugten finder du i guiden om fugt, bund og indretning.
Føleren skal sidde, hvor dyret er. Det er tre steder:
Læg ikke føleren lige under en varmepære, for så viser den kun, hvor varmt det er lige dér. Og lad den ikke stå på bunden i en kold krog. Brug klistermærker eller velcro til at fastgøre den, så dyret ikke flytter den.
Alle målere kan fejle, især de billige. Det kan du teste.
Stil måleren ved siden af et andet termometer, som du ved er præcist, fx et kokketermometer. Lad dem stå i samme rum i en halv time og sammenlign. Er forskellen mere end et par grader, skal du enten regne forskellen med hver gang eller skifte måleren.
Hæld et par spiseskefulde salt i en lille skål og fugt det, så det bliver en tyk grød uden at flyde. Sæt skålen og måleren i en lukket plastbeholder, og lad dem stå i otte til tolv timer. Luften i beholderen får omkring 75 procent luftfugtighed. Viser måleren noget andet, ved du, hvor meget den afviger, og kan regne det med i fremtiden.
En termostat styrer varmen, og et termometer viser, hvad der sker. De skal helst begge være i terrariet, og de skal ikke erstatte hinanden. Termostatens føler kan sidde forkert, eller termostaten kan gå i stykker. Termometeret fortæller dig det. Hvordan en termostat virker, står i guiden til termostat til terrarie.
Sådan finder du ud af, om der er en gradient, og om den er stor nok. Skal varmepletten være 38 grader og den kølige ende 26, og du måler 31 og 29, så er der ikke nok forskel til, at dyret kan vælge.
Kig på måleren hver dag, helst på det samme tidspunkt. Så ser du hurtigt, hvis noget ændrer sig. En måler, der husker højeste og laveste værdi, fortæller dig også, hvad der skete om natten. Nulstil den hver gang, du har læst af. Tallene er mest værd i en logbog, og guiden til vejning og logbog til krybdyr viser, hvad du skriver ned.
Skriv gerne tallene i en lille logbog eller i telefonen i de første uger. Efter en uge ved du, hvordan terrariet opfører sig: hvornår det er varmest, om natten bliver for kold, og hvordan fugten falder, når du har sprøjtet. Så kan du justere uden at gætte.
Det er sjældent, at et nyt terrarie rammer rigtigt første gang. Her er de mest almindelige problemer og hvad du kan gøre:
Ret kun ét ting ad gangen og mål igen efter en time eller to. Så ved du, hvad der virkede.
De tal, du ser her, er typiske. Opdrætteren og producenten kan sige mere om netop dit dyr:
Alle tre skal have mindst 20 grader om natten. Skift ikke til en varmere pære, fordi du hellere vil have det varmere. Temperaturerne er et område, ikke et mål, og for høj varme er lige så farlig som for lav.
Digitale målere kører på batterier, som skal skiftes, når displayet bliver svagt. Notér datoen, når du sætter nye i. Hold føleren fri for kalk og snavs ved at tørre den af med en fugtig klud. Er kablet slidt, skal det skiftes, for en fejl i kablet giver forkerte tal. Har du en måler med hukommelse, så nulstil den efter hver aflæsning, så du kan se, hvad der er sket siden sidst.
Se også oversigten over de mest almindelige fejl i det første terrarie, hvor målingen er en af de ting, der oftest går galt. Resten af udstyret finder du i oversigten over terrarier og udstyr til krybdyr.
Ofte ikke særligt. Billige analoge målere kan være flere grader forkerte, og de måler kun på glasset, hvor de sidder. Test dem mod et præcist termometer.
På varmepletten, hvor dyret ligger, og i den kølige ende. Læg den ikke lige under en varmepære.
Med saltprøven: en tyk saltgrød i en lukket beholder sammen med måleren i otte til tolv timer giver omkring 75 procent luftfugtighed.
Ørkendyr 30 til 40 procent, blandede områder 40 til 60 procent og regnskovsdyr 70 procent eller mere.
Ja, hvis føleren tåler fugt. Brug en måler med ekstern føler, så du kan lægge føleren, hvor dyret er.
