Fire måder at give varme på
Et krybdyr får sin kropsvarme udefra. Hvordan varmen kommer, har betydning for, hvordan dyret bruger den. Nogle dyr, som skægagamer, ligger i solen og varmes ovenfra. Andre, som mange slanger og gekkoer, ligger tæt på en varm sten og får varmen nedefra. Du skal vælge varmekilde efter dyret og ikke efter, hvad der er nemmest.
De fire mest brugte er:
- Varmelampe eller spotpære.
- Keramisk varmer.
- Varmemåtte eller varmekabel.
- Varmesten.
Det er ikke ualmindeligt at kombinere to af dem, fx en lampe om dagen og en keramisk varmer om natten.
Varmelampe og spotpære
En spotpære giver lys og varme i en smal stråle ovenfra. Den efterligner solen og skaber en varm plet på en sten eller gren. Det er den bedste løsning til dyr, der er aktive om dagen og ligger i solen, som skægagamer og mange firben.
Pæren sidder i en skærm med reflektor, som sender varmen ned. Skærmen skal have keramisk fatning, for almindelige fatninger kan smelte. Hvilken størrelse pære du skal bruge, afhænger af terrariets højde og størrelse. Et lille terrarie kræver en svag pære, fordi varmen bliver koncentreret. Et stort terrarie med høj loft kræver en kraftigere.
Fordelen er, at du får både lys og varme. Ulempen er, at pæren er tændt om dagen og skal slukkes om natten, og at den kan blive meget varm at røre ved. Sæt den, så dyret ikke kan nå den, og sæt den på en termostat, hvis du vil styre varmen. Mere om pærer, UVB og lys står i guiden til varme og UVB.
Læs også opsætningen til skægagam, hvor lampen, stenen og skærmen er sat sammen.
Keramisk varmer
En keramisk varmer er en pære uden lys. Den giver kun varme, og den kan sidde tændt hele natten uden at forstyrre dyret. Den passer til natdyr, til terrarier der skal holde sig varme om natten, og til dyr, der skal have rolige nætter uden lys.
Den bliver meget varm og skal altid sidde i en keramisk fatning med skærm eller et net, så dyret ikke kan røre den. Den skal sættes på en termostat, ellers kan den blive for varm. Den fylder også mere i terrariet og kræver, at du har plads til en lampe.
Varmemåtte og varmekabel
En måtte ligger under terrariets bund eller på ydersiden af bunden og varmer gulvet. Den giver varme nedefra og er god til slanger og gekkoer, der ligger på gulvet, og til dyr, der graver. En varmekabel giver samme varme, men er tyndere og kan lægges i en bestemt form.
Måtter må ikke ligge direkte under hele bunden. Placér dem under den ene ende, så der er en kølig ende. Brug altid termostat, for en måtte uden styring kan blive for varm og brænde dyret. Måtter er heller ikke gode til dyr, der ligger i solen og varmes ovenfra, for de får ikke varme på ryggen. Hvordan en termostat virker, og hvilken du skal vælge, står i guiden til termostat til terrarie.
Varmesten
En varmesten er en kunstig sten med et varmeelement inde i. Dyret kan ligge på den og få varme nedefra. De er populære, men de kan også give brandsår, hvis dyret ligger på dem for længe eller hvis de bliver for varme. Producenten oplyser normalt en overfladetemperatur. Brug en med sikring, og kontrollér temperaturen med et termometer.
Krybdyr er ikke gode til at mærke, at de brænder sig, når de ligger stille. Brug derfor varmesten med omtanke, og aldrig som eneste varmekilde.
Sådan vælger du
Her er en enkel tommelfingerregel:
- Dyr, der ligger i solen om dagen: varmelampe over en sten.
- Dyr, der ligger på varme underlag, især om natten: varmemåtte eller varmekabel under en del af bunden.
- Terrarier, der skal være varme om natten uden lys: keramisk varmer.
- Store terrarier med flere zoner: kombiner, men læg varmen i den ene ende.
Uanset hvad du vælger, skal der være en kølig ende, hvor dyret kan komme væk fra varmen. Hvis hele terrariet er lige varmt, kan dyret ikke regulere sig selv.
Placering og højde
Hvor pæren sidder, betyder lige så meget som hvor stærk den er. Den skal sidde over den ene ende af terrariet, så varmen rammer en sten eller en gren, og resten af terrariet forbliver køligere. Sidder pæren midt i terrariet, bliver hele kassen varm, og dyret kan ikke vælge.
Højden afgør temperaturen på stenen. Er stenen for varm, så hæv pæren eller sænk stenen. Er den for kold, gør du det modsatte. Gør ændringer i små trin på få centimeter og mål igen efter en time, for varmen skal først blive stabil. Husk, at pæren skal være mindst så langt fra dyret, som producenten angiver, og aldrig tættere, end at dyret kan stå op under den uden at røre.
Sæt skærmen fast, så den ikke kan vælte. En skærm, der falder ned i terrariet med en tændt pære, kan skade dyret og starte en brand.
Natvarme: hvor koldt må det blive?
De fleste krybdyr klarer sig fint med en nat, der er køligere end dagen. Det er faktisk sundt, og det efterligner naturen. Men der er en nedre grænse. Falder temperaturen under omkring 20 grader, får mange arter problemer med fordøjelsen og immunforsvaret.
Er stuen kold om natten, kan du bruge en keramisk varmer på termostat eller en varmemåtte til at holde bunden lun. Brug ikke en lysende pære om natten, for den forstyrrer dyrets døgnrytme. Kold nat betyder ikke, at terrariet skal ligge i kulde, men at varmepletten kan slukkes. Hvordan du sætter dagen og natten sammen, står i guiden til dag og nat i terrariet.
Eksempel: et terrarie på 120 centimeter
Forestil dig et terrarie på 120 x 60 cm til en skægagam. Du sætter en spotpære i en skærm over den ene ende, over en flad sten. Du lægger et termometer på stenen og et i den anden ende. Pæren sættes i en timer, der tænder om morgenen og slukker om aftenen. Om natten er der ingen pære, og temperaturen falder til omkring 20 grader. Er stuen koldere, kommer der en keramisk varmer i den ene ende på en termostat.
Til et terrarie til en leopardgekko ville du i stedet lægge en varmemåtte under den ene ende af bunden, sætte den på termostat og lægge et skjul oven på. Her er varmen nedefra, og en lampe er højst et supplement. Til en kornsnog kan du bruge samme løsning som til gekkoen.
Pærens levetid og strøm
En spotpære holder normalt nogle måneder til et par år, afhængigt af, hvor mange timer den er tændt. Mange pærer fejler ikke pludseligt, men bliver svagere. Hvis temperaturen på stenen langsomt falder, uden at du har ændret noget, kan det være pæren. Mål og sammenlign med dine noter.
Varme er også strøm. En pære på 100 watt, der er tændt 12 timer om dagen, bruger cirka 1,2 kilowatttimer i døgnet. Det kan godt mærkes på regningen, når du har flere terrarier. En termostat sparer strøm, for den slår varmen fra, når det er varmt nok. Det er en grund mere til at bruge en.
Skift og vedligehold
Pærer og skærme samler støv. Tør dem af, når de er kolde, og tjek, at fatningen ikke er misfarvet eller sort. Misfarvning er et tegn på, at noget bliver for varmt, og at du skal skifte fatning eller flytte pæren. Tag pæren ud og kig på kontakterne med jævne mellemrum.
Sikkerhed
- Alle varmekilder skal have en afskærmning, så dyret ikke kan røre dem.
- Alle varmekilder skal på termostat, eller i det mindste på en timer og have et termometer ved siden af.
- Brug kun fatninger, der er mærket til pærens watt.
- Lad ledninger sidde stramt, og hold dem væk fra vand.
- Lad aldrig en varmelampe være tændt, når du ikke er hjemme, uden at have testet den først.
Læg wattene sammen, så du ikke overbelaster en stikdåse. En kraftig pære og en varmemåtte kan sammen være flere hundrede watt. Resten af udstyret til terrariet er samlet i oversigten over terrarier og udstyr til krybdyr.
