Hvad er brumation?
Krybdyr er vekselvarme, og deres kropstemperatur følger omgivelserne. Når det bliver koldere, falder stofskiftet, og dyret bliver mere træg. Nogle arter går ind i en periode med meget lav aktivitet og lille eller ingen appetit. Den periode kaldes brumation, og den ligner pattedyrs vinterdvale uden at være helt det samme. Dyret sover ikke uafbrudt, men er mere stille, skjuler sig og spiser sjældent.
Fænomenet kendes fra vilde krybdyr i områder med kolde vintre, og nogle holdte dyr viser det også. Det er dog ikke noget, alle dyr gør. Mange tropiske arter har ikke en årstidsbetinget hvile, og for dem kan kulde være farligt. Derfor er første skridt altid at finde ud af, hvad din art gør i naturen og i fangenskab. Læs om dagslængde og lys i guiden til dag og nat i terrariet.
Er det vinterhvile eller sygdom?
Et dyr, der pludselig spiser mindre og er mindre aktivt, kan have mange grunde. Det kan være vinterhvile, men det kan lige så godt være for lav temperatur, forkert lys, stress, hudskifte eller sygdom. Tjek derfor altid først de basale ting. Er temperaturen i terrariet rigtig i både varm og kold ende? Virker lampen og UVB-pæren? Er pæren for gammel? Spørg dig selv, om noget har ændret sig.
Hvis alt er i orden, og dyret er sundt, kan en periode med lav aktivitet være naturlig. Men hvis dyret taber sig, har sløve øjne, trækker vejret besværet eller har andre tegn, så kontakt en dyrlæge, der kender krybdyr. Læs guiden til tegn på sygdom, så du ved, hvad du skal kigge efter.
Hvem bør holde vinterhvile?
Kun raske dyr i god form bør gå ind i en periode med lav aktivitet. Syge, svage og unge dyr skal ikke nedkøles, fordi de ikke har reserver. Dyr med infektioner, parasitter eller undervægt kan blive meget syge, hvis stofskiftet sænkes. Få derfor dyret tjekket hos en dyrlæge før en planlagt vinterhvile.
Mange opdrættere bruger en nedkøling til at få dyr i yngletilstand, og de har erfaring med netop deres arter. Vil du gøre det samme, så følg en plan fra en opdrætter eller dyrlæge, der kender arten. Gæt ikke, og følg ikke en generel opskrift fra internettet. Forkert temperatur og varighed kan gøre dyret sygt.
Temperatur og lys i vinterperioden
Terrariets temperatur og lys skal tilpasses, men aldrig uden en plan. Nogle dyr får en lidt køligere periode med kortere dage, mens andre skal holdes varme hele året. Brug en måler, og skriv temperaturerne ned. En termostat sørger for, at det ikke bliver for koldt, selv om du sænker varmen. Læs guiden til termostat for at se, hvordan du holder styr på varmen.
Lad aldrig temperaturen falde uden kontrol. En timer til lampen kan forkorte dagen gradvist i stedet for at skære lyset over på én gang. Skift ikke alt på én dag. Gør ændringerne langsomt og over flere uger, så dyret kan tilpasse sig. Sørg for at dyret kan komme væk fra kulde, hvis det vil, og at der er skjul.
Vand, vægt og tilsyn
Selv om dyret spiser lidt eller slet ikke, har det brug for vand. Hold en ren skål fyldt og tjek den dagligt. Nogle dyr drikker kun lidt, andre mere. Tørre slimhinder, indsunkne øjne og rynket hud er tegn på væskemangel. Kontakt en dyrlæge, hvis du ser dem.
Vej dyret med jævne mellemrum, og skriv tallene ned. Et let vægttab kan være normalt, men et stort eller hurtigt tab er ikke. Brug en lille køkkenvægt og en beholder. Tjek også dyrets form, øjne og hud. Gå ikke forbi terrariet uden at kigge. Selv om dyret hviler, skal du holde øje med det.
Fodring før og under hvilen
Spis og fordøjelse hænger tæt sammen med temperaturen. Er dyret for koldt, fordøjer det dårligt, og mad, der bliver liggende i tarmen, kan give problemer. Derfor giver opdrættere ofte ikke foder lige før en nedkøling, så tarmen er tom. Hvordan og hvor længe, afhænger af arten, så følg opdrætterens plan i stedet for at gætte.
Tving ikke dyret til at spise. Et dyr, der ikke har lyst, har ofte en god grund. Tilbyd foder med mellemrum, og fjern det, hvis det ikke bliver rørt. Levende foderdyr må ikke blive i terrariet, fordi de kan gnave på et dyr, der ligger stille. Læs guiden til levende foder om, hvordan du fjerner rester.
Typiske fejl
Den hyppigste fejl er at tro, at et dyr, der spiser mindre, bare holder vinterhvile, når det i virkeligheden er for koldt eller sygt. Den næste er at nedkøle for meget eller for hurtigt. Den tredje er at glemme at give vand og at veje dyret. Og den fjerde er at lade dyret ligge i en periode, der er for lang, uden at tjekke, hvordan det går.
Undgå også at ændre for mange ting på én gang. Ændr temperatur, lys og fugt trin for trin, og notér hver ændring. Så kan du se, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Er du i tvivl om, hvorvidt dyret trives, så tag billeder og kontakt en dyrlæge, der kender krybdyr.
Når dyret vågner igen
Når dagene bliver længere og temperaturen stiger, vågner dyret langsomt. Hæv temperatur og lysmængde gradvist, og tilbyd små måltider. Dyret kan være sultent, men giv ikke for meget på én gang. Hold øje med, at det spiser og afgiver afføring normalt. Hvis dyret ikke vil spise efter nogle uger, eller hvis det ser sygt ud, så kontakt en dyrlæge.
Nogle dyr skifter hud, når de vågner, så læs guiden til hudskifte. Hav lidt ekstra fugt klar, hvis arten kræver det. Noter, hvornår dyret gik i hvile, og hvornår det vågnede, så du kan sammenligne med næste år. Det giver dig et overblik over dyrets rytme og hjælper dig med at skelne mellem normale forandringer og tegn på sygdom.
Du behøver ikke altid at gøre noget
Mange holdere vælger at holde temperatur og lys stabile hele året, så dyret ikke går i en hviletilstand. Det er et helt gyldigt valg for mange arter, så længe dyret trives, spiser og er aktivt. Nogle dyr bliver alligevel lidt mere stille om vinteren, selv om forholdene er ens. Det er ikke et problem, hvis dyret er sundt og vægten holder sig.
Sæt dig ind i, hvad der er normalt for netop dit dyr, og se på ændringer over tid. Hvis dyret ændrer adfærd, så tjek først udstyret. En pære, der er ved at være udtjent, eller en termostat, der er sat forkert, kan efterligne en vinterhvile og give et sygt dyr. Det er derfor, måling og dagbog er så vigtigt.
Sådan bliver du klogere på din art
Hver art har sin egen rytme. Spørg opdrætteren, læs i pålidelige kilder, og tal med andre ejere af samme art. Spørg dem, hvad de oplever, og hvordan de håndterer vinterperioden. Hold en logbog over temperatur, vægt, fodring og adfærd, så du kan se mønstre. Hvis du er i tvivl, er det bedre at spørge en gang for meget end at gøre noget forkert.
Til sidst: tag ikke beslutningen alene, hvis du er i tvivl. En dyrlæge, der kender krybdyr, kan undersøge dyret, veje det og tage en afføringsprøve, så du ved, at det er sundt, før en rolig periode begynder. Et kort besøg i efteråret er en billig forsikring. Tag din logbog med, så dyrlægen kan se, hvordan dyret har haft det de seneste måneder, og hvilke temperaturer det har levet ved.
