Hvorfor levende foder?
Mange krybdyr æder insekter, og de fleste foretrækker bytte, der bevæger sig. Det gælder for eksempel leopardgekkoer og kronegekkoer, mens skægagamer både spiser insekter og grønt. Bevægelsen udløser dyrets jagtinstinkt, og at jage sit foder er en del af dyrets naturlige adfærd. Derfor sælges foderdyr levende i dyrehandlen, og derfor bør du have et sted at opbevare dem derhjemme.
Levende foder er også en pligt. Du tager ansvar for flere dyr ad gangen: dit krybdyr og de dyr, det spiser. Det kræver en lille indsats at holde foderdyrene i live og sunde, og det kræver, at du er tryg ved at håndtere dem. Er du ikke det, bør du overveje, om et krybdyr, der æder insekter, er det rigtige for dig. Nogle slanger kan i stedet få frosne, optøede foderdyr, men det er en anden guide. Bruger du levende foder, så læs også guiden til pasning, foder og hygiejne.
Foderdyr og deres egenskaber
De mest almindelige foderdyr er fårekyllinger, melorme, kakerlakker og græshopper. Fårekyllinger er lette at få fat i og bevæger sig meget, så de egner sig til dyr, der skal jage. Melorme er trægere og kan gemme sig i bunden, hvis dyret ikke æder dem alle. Kakerlakker er stille, men mange synes, de er ubehagelige at have i huset. Græshopper er større og passer til større dyr.
Foderdyrets størrelse skal passe til dyret. Spørg opdrætteren om en passende størrelse til netop din art, for arterne er forskellige. Er foderet for stort, kan dyret få problemer med at sluge det. Vælg hellere to små end ét for stort. Varier gerne mellem flere slags, så dyret får et bredere udvalg. Fortæller guiden til foder til skægagam, at dyret også skal have grønt, så husk det ved siden af insekterne.
Opbevaring og pleje af foderdyr
Foderdyr skal selv spise godt, før de bliver foder. Hvis foderdyrene er sultne, får dit krybdyr ikke meget næring ud af dem. Giv dem friske grøntsager og et foder, der er lavet til dem, og sørg for vand i en form, som ikke drukner dem, for eksempel en fugtig svamp eller et stykke grøntsag. Opbevar dem i en ventileret beholder med noget at gemme sig i, for eksempel æggebakker, så de ikke går i panik.
Hold beholderen ren og tør, fjern døde dyr hver dag, og hold den væk fra lugte, der kan genere. Lugt i beholderen er et tegn på, at der er for mange dyr, eller at den er for fugtig. Opbevar den et sted med en stabil temperatur, og læs på pakken, hvad den enkelte art tåler. Store partier kan holde sig i flere dage, men køb kun, hvad du kan nå at bruge. Det er billigere at købe lidt oftere end at smide et helt parti ud.
Køb og transport hjem
Køb foderdyr i en dyrehandel eller hos en opdrætter, og tag kun så mange med, som du skal bruge de næste dage. Dyrene kommer i en lille æske eller pose med luft. Lad dem ikke stå i en varm bil, og hold dem væk fra direkte sol. Når du kommer hjem, flytter du dem straks over i deres egen beholder med skjul og mad, så de kan falde til ro.
Tæl dem gerne, når du køber, så du kan følge, hvor mange der bliver i live. Går mange til på få dage, er forholdene for dårlige, eller dyrene var allerede svage. Skift så butik eller sælger. En transportboks med lås og lufthuller, som den i kortene herover, kan bruges til at flytte foderdyr mellem beholdere, og den er nem at holde ren.
Støv foderet med kalk og vitaminer
Foderdyrene indeholder ikke altid nok kalk, og krybdyr, der ikke får nok kalk og D-vitamin, kan få skøre knogler. Derfor støver man foderdyrene med kalk og vitaminer lige før fodring. Læg nogle få foderdyr i en pose eller en lille beholder med lidt pulver, og ryst forsigtigt, indtil de er dækket af et tyndt lag. Giv dem til dyret med det samme, for hvis de når at rense sig, mister du effekten.
Hvor tit du støver, og med hvilket pulver, afhænger af dyrets art og alder. Unge dyr, der vokser, har større behov end voksne. Se også guiden til kalk og vitaminer til krybdyr, hvor det er forklaret nærmere. Overdosering er ikke sundt, så følg anvisningen på pakken, og spørg en dyrlæge, hvis du er i tvivl.
Sådan fodrer du
Giv foderet på dyrets mest aktive tidspunkt. For dyr, der er aktive i skumringen, som leopardgekkoer, er det om aftenen, for dagaktive dyr om formiddagen. Hold dyret rimeligt varmt, for et dyr, der er for koldt, fordøjer ikke og æder dårligt. Brug eventuelt en pincet eller en lav skål, så foderet ikke kravler væk. En skål, der er glat på indersiden, holder fårekyllinger og melorme inde, så dyret kan nå at fange dem.
Giv ikke mere, end dyret æder på en kort tid. Se, hvor mange der bliver spist, og juster mængden efter. Fjern uspiste foderdyr efter fodringen, især fårekyllinger, for de kan gnave i et sovende dyr og i planter. Rester kan også dø i terrariet og begynde at lugte. En lille skovl eller pincet gør oprydningen nem, og dagens rengøring tager få minutter.
Hvor meget og hvor tit
Der findes ingen enkelt regel, der passer til alle. Unge dyr vokser og spiser ofte hver dag eller hver anden dag, mens voksne dyr ofte klarer sig med færre måltider om ugen. Mængden følger dyrets størrelse og form. Et dyr, der bliver tykt, skal have mindre. Et dyr, der bliver tyndt, skal have mere eller undersøges. Spørg opdrætteren om et udgangspunkt, og juster derefter efter dyrets vægt.
Brug en lille køkkenvægt til at følge dyret over tid, og skriv tallene ned. Det er lettere at se en udvikling i tal end med øjnene. Giv aldrig foder, der er vildtfanget i haven eller i naturen, fordi det kan indeholde sprøjtegift og parasitter. Køb foderet fra en leverandør, der avler dyrene til formålet.
Hvis dyret ikke vil æde
Et dyr, der ikke vil æde, behøver ikke være sygt. Det kan være for koldt, stresset af flytning eller i gang med at skifte hud. Tjek først temperaturen med en måler, og giv dyret ro et par dage. Se også guiden til hudskifte, hvis dyret har mat hud eller blå øjne. Prøv at skifte foderdyr og tilbyde foderet på et andet tidspunkt.
Hvis dyret bliver ved med at nægte foder i længere tid, eller hvis det taber sig, så kontakt en dyrlæge, der kender krybdyr. Vent ikke, til dyret er magert. Vej dyret med jævne mellemrum, og skriv det ned. Det er den bedste måde at opdage en tendens tidligt.
Hygiejne ved levende foder
Krybdyr og deres omgivelser kan bære salmonella uden at være syge. Vask derfor altid hænder med sæbe efter at have rørt dyret, terrariet eller foderet, og brug ikke køkkenvasken til at skylle skåle og redskaber. Hold foderdyrene væk fra madlavning, og opbevar dem ikke i køleskabet sammen med din mad. Små børn og personer med svækket immunforsvar bør tage ekstra hensyn. Læs mere i guiden til salmonella og hygiejne ved krybdyr.
Brug faste redskaber til krybdyrene, og lad dem ikke blive blandet med køkkenets. Har du en pincet, en skål og en skovl, så opbevar dem samlet ved siden af terrariet og vask dem efter brug. Det gør rutinen hurtig, og du undgår at skulle lede efter tingene, når dyret er sultent.
Med de rigtige vaner bliver levende foder en rolig del af hverdagen. Køb få dyr ad gangen, hold dem sunde, støv dem rigtigt, og fjern rester. Så får dit krybdyr både et godt måltid og et rent terrarie.
