Hvorfor transport kræver planlægning
Et krybdyr kan ikke regulere sin egen temperatur. Det tager varmen fra omgivelserne, og det har svært ved at klare store udsving. En bil, der er varm i solen, eller en kold forrude i januar, kan på få minutter gøre et dyr sygt. Derfor skal du tænke på temperaturen, når du flytter dyret, selv om turen kun er en halv time.
Dyret er også nervøst under transport. Bevægelse, lyde og lys stresser det. Mørke, tryghed og ro gør turen lettere.
Boksen
Til transport bruger du en lille, lukket boks med et låg, der sidder fast. Den skal være stor nok til, at dyret kan ligge, men ikke så stor, at det kastes rundt. Til små dyr er en plastboks med lufthuller fin. Til større dyr skal du bruge en tilsvarende større boks, men aldrig en fugleboks eller en kasse med store åbninger.
Det er vigtigt, at boksen:
- Har små lufthuller, der er for små til, at dyret kan komme ud, men store nok til, at der er luftskifte.
- Har et sikkert låg, der ikke går op af sig selv. Brug gerne tape som ekstra sikring.
- Er let at vaske og desinficere. Hård plast er bedre end pap.
- Er mørk eller kan dækkes til, så dyret føler sig trygt.
Boksen kan også bruges til levende foder, til karantæne af nye dyr og som midlertidigt opholdssted, mens du gør terrariet rent. Det gør den til en nyttig ting at have liggende.
Hvad lægger du i bunden?
Læg et lag tør køkkenrulle i bunden. Det suger fugt og afføring og giver dyret noget at ligge i. Brug ikke jord, sand eller små sten, som kan gå op i dyret og blive spist. Til slanger kan du også bruge en stofpose, der lukkes med et bånd, og som lægges i en hård boks. Poser alene er ikke nok, for de kan blive klemt.
Sæt et lille skjul i boksen, hvis den er stor nok, fx en papirrulle. Små dyr føler sig mere trygge, når de kan gemme sig. Undgå mange ting i en lille boks, så dyret ikke bliver kastet rundt.
Vand behøver dyret ikke på korte ture, men en lille smule fugtig køkkenrulle i en ende kan hjælpe dyr fra fugtige områder.
Om vinteren: hold dyret varmt
Når det er koldt udenfor, skal dyret ikke ligge i en kold bil eller på en kold gade. Pak boksen ind i en lille termoboks eller en flamingokasse, og læg en varmepude eller en flaske med varmt vand ved siden af, aldrig under dyret. Vandet skal være lunkent, ikke kogende. Dyret skal kunne komme væk fra varmen, hvis det bliver for varmt.
Varm bilen op på forhånd. Sæt boksen på sæderne eller gulvet, hvor der er varmt, og undgå steder, hvor der er træk. Mål temperaturen med et lille termometer i boksen, hvis turen er lang. Den skal helst ligge mellem 22 og 28 grader.
Hent dyret til sidst, så det ikke står i en kold butik eller på en kold parkeringsplads. Spørg opdrætteren, om du kan hente dyret, når du er klar til at køre.
Om sommeren: hold dyret køligt
Om sommeren er faren den modsatte. En bil, der står i solen, kan nå over 50 grader på få minutter. Dyret kan dø af hedeslag på meget kort tid. Lad aldrig dyret stå i en parkeret bil. Tag det med ind, eller sæt det et køligt sted.
Brug aircondition, hvis der er, og sæt boksen i skyggen. En lille kølepose kan lægges ved siden af, men aldrig inde i boksen. Dyret skal ikke ligge direkte på noget koldt.
Køreturen
Sæt boksen på gulvet i bilen eller spænd den fast på sædet med et bælte. Den må ikke glide rundt, når du bremser. Kør roligt, undgå pludselige drej og hold musikken lav. Lad ikke dyret blive i bilen, når du går ud.
Planlæg turen, så den er så kort som muligt. Hvis du henter et nyt dyr langt væk, så tag en pause med dyret, hvis der er varmt eller koldt, og tjek boksen, men åbn den ikke unødigt.
Når du henter et nyt dyr
Aftal tid med opdrætteren, så dyret er klar, når du kommer. Spørg, hvornår det sidst har spist, og hvornår det sidst har skiftet hud. Dyr, der lige har spist, skal ikke transporteres, for rystelser kan få dem til at opkaste. Bed om, at dyret ikke får foder den sidste dag før afhentning. Hvad der sker, når dyret er kommet hjem, står i guiden til de første dage med et nyt krybdyr.
Tag selv boksen med. Så ved du, at den er ren, og at låget lukker. Spørg opdrætteren, hvilken temperatur dyret har boet ved, og hvad det har fået at spise. Skriv det ned. Det hjælper dig, når du skal sætte terrariet op og planlægge det første måltid.
Få også oplyst fødselsdato eller ca. alder, køn, hvis det er kendt, og eventuelle sygdomme. Bed om at få det på skrift, hvis du kan.
Når du flytter med dyret
Skal du flytte bolig, er det en stor operation. Flyt dyret først i en transportboks, og lad det være i en rolig, varm stue, mens du flytter terrariet. Pak pynt, sten og skjul sikkert, så de ikke går i stykker. Tag selve terrariet i bidder og sørg for, at glas ikke bliver rystet eller væltet.
Sæt terrariet op på det nye sted først, og lad varmen køre op, før du flytter dyret. Tjek temperaturer med termometeret. Dyret skal ikke vente i boksen længere end nødvendigt.
Tegn på, at dyret er stresset
Stress under transport ses ved, at dyret ligger meget stille og trækker sig sammen, åbner munden og gisper, løber rundt i boksen eller prøver at komme ud. Hos slanger kan du se, at de har hovedet fladt og er helt stive.
Giv dyret ro, når I er hjemme. De fleste kommer sig hurtigt, når de er tilbage i varmen og får et skjul. Hvis dyret fortsat virker sygt, eller hvis det ikke vil spise i flere dage efter flytningen, skal du kontakte en dyrlæge.
Hjemme igen
Når du kommer hjem, skal terrariet være klar. Temperaturen skal ligge rigtigt, og skjul og vand skal være på plads. Åbn boksen og lad dyret kravle ud selv eller sæt det forsigtigt ind. Lad det være i ro de første dage. Giv ikke foder den første dag. Tjek varmen og hold øje med dyret.
Vask boksen og låget grundigt med varmt vand og en mild sæbe. Skyl godt og lad den tørre. Opbevar den, så den er klar næste gang, du skal til dyrlæge eller på ferie. Hvis dyret er sygt, skal boksen desinficeres efter brug.
Til dyrlægen
En transportboks er også til dyrlægebesøg. Tag dyret med i boksen, men tag også noget af afføringen med i en lille pose, hvis dyrlægen skal undersøge det. Tag billeder af terrariet og noter temperaturen, så du kan fortælle, hvordan dyret bor. Medbring foderet, hvis dyret ikke har spist, så dyrlægen kan se, hvad det får. Læs også dyrlæge til krybdyr om at finde en klinik og forberede besøget.
Ring først til klinikken og spørg, om de behandler krybdyr. Ikke alle dyrlæger har erfaring med det. Du kan læse mere om pasning og hygiejne i guiden om pasning, foder og hygiejne, og om de dyr, der er nemmest at starte med, i guiden til nemme dyr til dit første terrarie.
Lange ture
Skal du køre mere end et par timer, så planlæg pauser og tjek boksen. Mål temperaturen i boksen med et termometer, og juster varmen eller køligheden efter behov. Lad ikke bilen stå med dyret, og bed en medpassager holde øje med boksen. Er turen meget lang, så overvej at overnatte et sted, hvor dyret kan komme i et terrarie.
Tjekliste før turen
- Boks med låg og lufthuller, vasket og tør.
- Køkkenrulle i bunden.
- Termoboks eller varmepude om vinteren, kølepose om sommeren.
- Termometer i boksen eller i bilen.
- Tape til låget.
- Terrarie klar derhjemme.
Husk også at tjekke, om der er særlige regler for din dyreart, hvis du skal rejse over grænser. Nogle arter kræver papirer. Resten af udstyret finder du i oversigten over terrarier og udstyr til krybdyr. Se også de mest almindelige fejl i det første terrarie.