Hvad er et bioaktivt terrarie?
Et bioaktivt terrarie er et terrarie med levende planter og et lille samfund af dyr og mikroorganismer, der nedbryder dyrets afføring og affald. I et velfungerende terrarie af den slags bliver behovet for rengøring mindre eller helt væk, fordi de små dyr spiser, hvad dit krybdyr efterlader. Terrariet ser desuden mere naturligt ud og giver dyret mere at udforske.
Metoden kan bruges i alle slags terrarier, uanset om de er bygget af glas, træ, PVC eller akryl. Det vigtigste er bunden og de levende dele, ikke selve kassen. Du kan lave et bioaktivt terrarie til dyr fra både regnskov og ørken, bare med forskellig jord og forskellige planter. Det bliver ikke et system, der klarer sig selv, men en bund, der holder sig rar længere. Grundreglerne for varme, lys og skjul er de samme som i resten af guiderne, for eksempel terrarie til leopardgekko, hvor metoden også bruges i tørre opsætninger.
Bunden bygges i lag
Et bioaktivt terrarie har en lagdelt bund. Nederst ligger et afløbslag af grove materialer, for eksempel grus, sten eller lerkugler. Afløbslaget lader vand samle sig, uden at jorden ovenover bliver gennemblødt. Oven på lægges et fint plastnet, der holder jorden adskilt fra afløbslaget, så jorden ikke skylles ned. Øverst kommer selve jorden, som dyr og planter lever i.
Jorden er blandet efter dyrets leveområde. En blanding kan bestå af muldjord uden pesticider og kunstgødning, kokosfibre, sand, sphagnummos og orkidébark i forskellige forhold. Til regnskovsdyr passer en fugtig, løs jord, og til ørkendyr en sandblanding, der kan holde sig tør. Forsøg ikke at bruge en blanding til begge, for så passer ingen af dem. Du kan se de enkelte bundtyper i guiden til bund til terrarie.
Jord med gødning og sprøjtemidler bør ikke bruges, fordi kemikalierne kan skade både dyret og rengøringsdyrene. Hold dig til jord, hvor der står, at den er uden gødning. Er du i tvivl om, hvad en pose indeholder, så vælg en anden.
Rengøringsdyr: springhaler og bænkebidere
De små dyr, der rydder op, kaldes rengøringsdyr eller på engelsk cleanup crew. De mest brugte er springhaler og bænkebidere. Springhalerne er små og lever af skimmel og nedbrudt materiale, og bænkebidererne spiser afføring, døde planter og hudrester. På billedet øverst ses bænkebidere, der æder en slanges afkastede hud.
Rengøringsdyrene har brug for noget at leve af og nogle steder at gemme sig. Lægger du blade, bark og mos i bunden, har de både føde og skjul. Uden skjul kan et rovdyr, eller dit eget krybdyr, hurtigt spise dem alle. Det er derfor vigtigt at give dem en afkrog, hvor de ikke kan nås. I et terrarie med fugt og planter vil der også vokse svampe, og dem spiser rengøringsdyrene. En lille svamp er altså ikke altid et problem.
Start med et lille hold og se, hvordan de klarer sig, før du tilføjer flere. Overvej, hvad dit krybdyr gør ved dem: et dyr, der æder bænkebidere, vil hurtigt tømme terrariet for dem, så her skal du passe på. Derfor passer metoden ikke lige godt til alle dyr, og du bør spørge opdrætteren, om dyret er i stand til at leve i en sådan opsætning.
Planter, der klarer sig
Levende planter giver skjul, ser pænt ud og optager kvælstof fra affaldet, som ellers ville hobe sig op. Hårdføre planter som gylden pothos bruges ofte, fordi de tåler både svingende fugt og lysforhold. Planterne skal vælges efter dyret: ørkendyr får tørketålende planter, regnskovsdyr får fugtelskende. Vælg ikke planter, der er giftige for dyret, hvis det kan finde på at bide i dem. Flere råd om valg af planter og lys finder du i guiden til planter i terrariet.
Dyrlægernes håndbog nævner, at ikke-giftige planter kan hjælpe med at holde fugten oppe i de mindste terrarier, men at større dyr tit ødelægger planterne. Det er en god påmindelse om, at ikke alle dyr passer til planter. Et stort, tungt dyr trampler dem, og et klatrende dyr river dem op. Overvej derfor at sætte planterne i potter, der kan flyttes, eller at bruge kunstige planter ved siden af de levende. Hvor meget lys planterne skal have, afhænger af arten. Planter vokser bedst under et almindeligt dagslys, og terrariets lamper skal derfor passe til dem og til dyret.
Fugt og lys i et bioaktivt terrarie
Jorden skal være fugtig, men ikke våd, for så dør både planter og rengøringsdyr. Sprøjt jævnligt, og mål fugten med en måler. Lad terrariet have en tørrere og en fugtigere del, så rengøringsdyrene kan vælge, og så dyret kan vælge. En måler, der både viser temperatur og fugt, er derfor ekstra vigtig, når jorden skal holdes i balance. Se guiden til fugt, bund og indretning for flere detaljer om, hvordan du holder luftfugtigheden.
Dyrlægerne advarer om, at man ikke skal skære ned på ventilationen for at holde fugten oppe. Det giver hud- og luftvejsproblemer, og i et bioaktivt terrarie kan det også give skimmel og stillestående luft. Ventilationen skal altså blive ved med at virke, selv om jorden er fugtig. Lyset til dyret er det samme som ellers: UVB, hvor dyret skal have det, og lampen i en sikker afstand, så planterne ikke svides.
Det skal du stadig gøre
Et bioaktivt terrarie er ikke vedligeholdelsesfrit. Du skal stadig fjerne de store klumper afføring, skifte vand i skålen hver dag og kigge efter mug og dårlig lugt. Vask skålene, skær døde blade af og tynd planterne ud, når de vokser for meget. Giv rengøringsdyrene lidt ekstra føde, hvis de ser ud til at mangle. Se på, om de små dyr stadig er der: sidder der mange af dem, fungerer systemet. Er de væk, skal du supplere med nye.
Skal terrariet nulstilles, fordi noget er gået galt, så kig i guiden til rengøring af terrarie. Et dyr med sygdom, for eksempel en mave- eller hudinfektion, bør ikke bo i en bund, hvor smitte kan hobe sig op. Her er et ryddeligt, enkelt terrarie med avispapir ofte et bedre valg, indtil dyret er rask.
Almindelige fejl
Den hyppigste fejl er at gøre jorden for våd. Står der vand i bunden, rådner rødderne, og rengøringsdyrene drukner. Det er netop derfor, afløbslaget og nettet er der. Den næste fejl er at tro, at rengøringsdyrene kan klare alt. Store klumper afføring og madrester skal stadig fjernes, ellers bliver det for meget for dem.
En tredje fejl er at vælge planter og jord ud fra, hvad der ser pænt ud, i stedet for hvad dyret har brug for. Et dyr fra tørre egne trives ikke i en fugtig regnskovsjord, uanset hvor flot den er. Start altid med dyrets behov og byg opsætningen derefter. Spørg opdrætteren, hvis du er i tvivl, og læs i guiden til nemme begynderdyr, hvilke arter der er lette at holde.
Den sidste fejl er at give op for tidligt. Et nyt bioaktivt terrarie skal have tid til at falde til ro. Planterne skal rodfæste sig, og rengøringsdyrene skal formere sig, før systemet virker. Er du tålmodig de første uger, får du et terrarie, der er lettere at holde pænt, og et dyr, der har mere at beskæftige sig med.
Sådan kommer du i gang
Start enkelt. Byg bunden i lag, plant nogle få hårdføre planter, og sæt rengøringsdyrene i, før dyret flytter ind, så de kan få fat. Lad terrariet køre i en uge til to, og mål temperaturen og fugten hver dag. Når alt er stabilt, kan krybdyret flytte ind. De første uger er du nødt til at følge med: er der for lidt rengøringsdyr, skal du selv rydde op, og er der for meget fugt, skal du tørre bunden. Med tiden finder systemet sin balance, og du kan bruge mindre tid på at skifte bund.
